Løjtoftevejens Kiosk på Løjtoftevej 74 i Nakskov blev søndag aften klokken 20.48 udsat for et røveri af to mænd.
Ved hjælp af en kniv og en skruetrækker truede mændene sig til en del af dagens omsætning. Udbyttet blev på 8.000 til 10.000 kroner, som blev stoppet ned i en sort plasticpose, oplyser vicepolitiinspektør Søren Vægter fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Røverne er sandsynligvis fra lokalområdet, idet de flygtede fra kiosken henholdsvis til fods og på en mountainbike, som de havde medbragt.
Et vidne til røveriet flåede den ene røver af cyklen, men blev truet med at blive stukket, hvorefter vedkommende måtte slippe røveren, og begge røvere løb væk. Siden hen kunne man følge røvernes spor i sneen over kirkegården til Skovvænget.
Den ene røver beskrives som mand, cirka 170 centimeter, almindelig af bygning, iført mørkt tøj og hættetrøje og med tildækket ansigt.
Den anden er også en mand, cirka 180 centimeter høj, almindelig af bygning, også iført mørkt tøj og hættetrøje og med tildækket ansigt - dog var øjnene frie.
Et af de spor, som politiet nu vil arbejde videre med, er den mountainbike, som den ene røver medbragte til kiosken, og som blev brugt under flugten.
- Fra cyklen kan der muligvis hentes dna-spor, og vi vil også undersøge, hvor den cykel kommer fra, hvor den er købt henne og så videre, siger Søren Vægter.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde