Røveri mod kiosk

Tre maskerede røvere trængte sent lørdag aften ind i Ålholm Kiosk, Roskildevej 150 i Valby, hvor de med en kniv truede indehaveren til at udlevere pengekassen i den kombinerede kiosk og spilleforretning.

To af de tre gerningsmænd nåede at løbe fra stedet med pengekassen. Den tredje blev tilbageholdt af indehaveren og et par venner indtil politiet kom. Det oplyser den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi.

Den 17-årige mand, fremstilles søndag i grundlovsforhør, sigtet for røveri.

Politiet havde tidligt søndag ingen spor af de to andre røvere.

/ritzau/

Maskeret mand anholdt efter røveri i kombineret kiosk og spilleforretning på Roskildevej i Valby.

Offentliggjort Sidst opdateret