Røveriforsøg mod Netto i Maribo

Tidligt i morges, klokken 5.45 forsøgte tre unge mænd at begå røveri mod Netto i Lollandscentret i Maribo.

De tre mænd henvendte sig til bestyreren kort efter at denne var mødt på arbejde. Med en pistollignende genstand forsøgte de at true manden til at åben pengeskabet, men bestyreren forklarede at skabet rent teknisk ikke kunne åbnes før klokken ni.

Herefter sprøjtede en af mændene med peberspray, hvorefter de løb fra stedet i retning mod Østergade. De tre mænds signalement lyder således:

A: Kraftigt bygget, iført grå flerfarvet hættetrøje, mørke jeans og hvide sko. Talte engelsk med dansk accent.
B: Almindelig af bygning, iført lysegrå hættetrøje med teksten "gom 1" påtrykt og mørke jeans.
C: Iført sort adidas-trøje med guldstriber og mørke jeans.
Alle tre havde maskeret ansigtet med hvide tørklæder.

Tre unge mænd forsøgte i morges at begå røveri i Netto I domkirkebyen.

Offentliggjort Sidst opdateret