Røveriforsøg mod parfumeri

Onsdag eftermiddag klokken 16.20 forsøgte en mand at begå røveri på Langgade i Nykøbing.

Manden kom ind i parfumeriet Ham & Hende, hvor han truede ekspedienten med en urtekniv. Han forlangte dagens omsætning, men ekspedienten nægtede at udlevere pengene. Dette chokerede tilsyneladende røveren, for han kunne ikke helt bestemme sig for, hvad han så skulle gøre. Han endte med at gå fra butikken og væk af Langgade.

Politiet betragter det som en alvorlig sag, fordi forsøg på røveri har samme betydning som et gennemført røveri.
Tom Ahlquist fra lokalpolitiet i Nykøbing kalder det en grov forbrydelse og opfordrer vidner til at ringe til politiet på 114.

Røveren beskrives som 18-20 år, 170 centimeter høj, udenlandsk af udseende og iført cowboybukser og en sort hættetrøje med noget rødt på hætten.

Parfumeriet Ham & Hende i Nykøbing var onsdag eftermiddag udsat for røveriforsøg. Politiet betragter det som en grov forbrydelse.

Offentliggjort Sidst opdateret