Røverisigtet stak af fra fængsling - var på flugt i måneder
Det lykkedes 10. december en teenager at flygte fra politiet i Hobro. Han skulle fragtes fra Retten i Randers til arresten i Hobro, da han var blevet varetægtsfængslet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter fem måneder på flugt, er en 19-årig mand igen bag tremmer. Fredag er han fængslet i fire uger.
I december valgte Retten i Randers at varetægtsfængsle en ung mand for et røveri mod en slikbutik.
Men da politiet skulle køre ham til arresten i Hobro, gik det galt. Det lykkedes teenageren, der i dag er 19 år, at stikke af fra politiet. Han stak af i Hobro, da politiet skulle følge ham det sidste stykke til arresten.
Den 19-årige nåede helt til Tyskland, og flugten varede i flere måneder, før han blev anholdt af tysk politi i marts.
Nu er han blevet udleveret til Danmark, og ved Retten i Randers blev han fredag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Han kærede ikke fængslingen til landsretten.
Den 19-årige mand er mistænkt for sammen med en anden mand at have røvet slikbutikken Sukkertoppen i Randers. Den anden mand har ikke været på flugt. Han sidder stadig varetægtsfængslet.
Ifølge Randers Amts Avis blev personalet ved røveriet truet med en kniv, og røverne fik udleveret et mindre kontantbeløb.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned