I sagen om drabet på den norske stewardesse Vera Vildmyren har byretten i København fundet rumænske Marian Clita skyldig i drab og røveri.
Den 42-årige Vildmyren blev banket og snittet ihjel i marts sidste år, da Marian Clita benyttede hendes ulåste dør på hotelværelset til at snige sig ind, mens offeret lå og hvilede sig.
Den 59-årige rumæner havde på forhånd erkendt, at han stod bag stewardessens død, men hans forsvarer, Michael Steffensen, ønskede ham "kun" dømt for vold med døden til følge, som straffes mildere end drab.
I løbet af sagen har den rumænske mand på intet tidspunkt udtrykt nogen form for anger, og ifølge anklager Anne Birgitte Stürup har han "psykopatiske træk" og er "ude af stand til at tænke på andre end sig selv."
Det afviste han selv, da han onsdag fik sidste ord inden skyldskendelsen.
- Jeg mener selv, at jeg er helt normal psykisk, sagde manden, der efter drabet roligt vaskede sig og gik på kasino og drak øl.
Sagen fortsætter torsdag, hvor anklagemyndigheden vil kræve den rumænske morder idømt en tidsubestemt straf - en såkaldt forvaringsdom.
Dommen ventes torsdag ved middagstid.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker