Rumæner onanerede foran kvinder i sommerhus
Foto: Thomas Borberg Polfoto
Polfoto, arkivfoto
Der måtte både et nap fra en politihund og peberspray til at anholde en mand, som onanerede ved et sommerhus.
To midaldrende kvinder fik sig en ubehagelig overraskelse onsdag aften, da en mand stod uden foran et vindue i det sommerhus de opholdt sig i, og onanerede.
Kvinderne, som kommer fra Storkøbenhavn, opholdt sig i et sommerhus på Harestien i sommerhusområdet mellem Sildestrup og Marielyst da de ved 10 tiden onsdag aften opdagede, at en mand stod uden for et af sommerhuset vinduer og betragtede dem, mens han onanerede.
Politiet blev straks tilkaldt. Da manden opdagede politipatruljen og politihunden forsøgte han at stikke af. Men han kom ikke langt, før hunden havde opsnuset ham.
- Den rumænske mand forsøgte at slippe af med hunden ved at slå den, men det resulterede i, at hunden bed ham i armen, fortæller vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falster politi Søren Østervig.
- Et nap i armen af en politihund var dog ikke nok til at få manden overbevidst om, at han skulle anholdes og han måtte også have et pust peberspray, fortæller vagtchefen.
Den rumænske mands møde med politihunden gav dog kun overfladiske skrammer og et hurtigt besøg på skadestuen kunne klare det, fortæller vagtchefen.
Den 49-årige rumæner skal i dag afhøres nærmere af politiet, og det skal afgøres, hvilke sigtelser episoden skal resultere i.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker