Rumænere dømt - tvang kvinde ind i bil i Herning
To rumænere er blevet idømt to år og ni måneders fængsel for forsøg på voldtægt og frihedsberøvelse.
De to rumænere Constantin Claudiu Micu og Cristian Valentin Spirlea er tirsdag blevet idømt to år og ni måneders fængsel i Retten i Herning.
Det skriver TV Midtvest og Herning Folkeblad.
Micu og Spirlea, der er 29 og 21 år gamle, er blevet dømt for forsøg på voldtægt og frihedsberøvelse.
Natten til 29. oktober sidste år kørte de i krydset ved H.P. Hansens Vej og Rugvænget i Herning hen til en 23-årig kvinde. De spurgte hende først, om hun "var ledig", inden de tvang hende ind i deres bil ved blandt andet at slå hende i ansigtet og hive i hende.
Formålet var ifølge anklagemyndigheden at begå voldtægt mod kvinden, og det er retten enig i.
- De tiltaltes motiv var seksuelt, lød det ifølge TV Midtvest fra dommeren efter tirsdagens domsafsigelse.
Den 23-årige lykkedes med at komme ud af rumænernes Ford Focus ved at råbe om hjælp og gøre modstand, således at hun fik vristet sig fri. Derefter kørte Micu og Spirlea fra stedet.
Ud over fængselsdommen er de to rumænere blevet udvist af Danmark.
Constantin Claudiu Micu modtog sin dom. Cristian Valentin Spirlea har anket. Han går efter at blive frifundet i landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde