Rejsen stoppede dog mandag eftermiddag, da de to mænd på 35 og 37 år blev snuppet i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn.
- Da man gennemlyste deres kufferter i en stikprøve, kunne man se et uforholdsmæssigt stort antal mobiltelefoner. Sammenlagt var der 75 mobiltelefoner, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Dannie Rise.
En del af mobiltelefonerne var blevet meldt stjålet, så de to mænd er nu sigtet for tyveri. Selv forklarer de, at de bare havde købt telefonerne billigt.
- De siger, at de ikke selv har stjålet telefonerne, men at de bliver tilbudt dem meget billigt. De kunne godt regne ud, at det måske ikke var helt fint i kanten, men med den fortjeneste, de kunne få, var det for godt et tilbud til at sige nej, fortæller Dannie Rise.
- Det kunne godt tyde på, at det her var nogle, der kun var taget herop for at hente tyvegods og så tage af sted igen, siger efterforskningslederen, der kalder sagen usædvanlig.
Når de to rumænere trods deres forklaring alligevel bliver sigtet for tyveri og ikke bare hæleri, skyldes det, at nogle af telefonerne er blevet meldt stjålet, mens rumænerne har været i Danmark de sidste par dage.
Der er nu en række personer, der kan få deres stjålne mobiltelefon hjem igen. For de har meldt deres mobiltelefon stjålet med serienummer.
- Hvis der er noget, vi kan lære af denne sag, så er det, at man får skrevet serienummeret ned. Så når vi stopper sådanne to mænd, så kan vi slå telefonerne op og finde frem til ejermanden, lyder det fra efterforskningsleder Dannie Rise.
De to rumænere fremstilles i grundlovsforhør tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde