Rumænere røver mand i Ørstedsparken

En 58-årig mand fik en temmelig ublid behandling, da han natten til mandag blev overfaldet af to rumænske mænd udenfor Ørstedsparken.

Manden fik flere slag, før han indvilligede i at aflevere sine mobiltelefoner og flere fingerringe.

Han måtte efterfølgende en tur på skadestuen, oplyser Københavns Politis centrale efterforskningsleder Poul Hansen.

Efter røveriet løb de to gerningsmænd fra stedet. De og to andre rumænske mænd blev kort efter anholdt på Rådhuspladsen. En af mændene var i besiddelse en af den 58-åriges telefoner.

De fire rumænske mænd afhøres mandag, når politiet har skaffet en rumænsk tolk.

/ritzau/

Fire rumænske mænd anholdt i forbindelse med et røveri ved Ørstedsparken, hvor en mand fik frarøvet flere mobiltelefoner og fingerringe.

Offentliggjort Sidst opdateret