Rumænsk politi anholder mistænkt for dansk hjemmerøveri
En formodet gerningsmand til et hjemmerøveri i Hammel er blevet anholdt i Rumænien. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 27-årig mand er blevet anholdt i Rumænien for et hjemmerøveri, som skete sidste efterår i Hammel.
En formodet gerningsmand til et hjemmerøveri i Hammel er blevet anholdt i Rumænien.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Hjemmerøveriet fandt sted i Skolegade i Hammel den 24. oktober sidste år, da en 76-årig kvinde blev overfaldet først på eftermiddagen.
Ifølge politiet tog kvinden fat i mandens arm og spurgte, hvad han lavede. Manden rystede sig fri og greb fat i kvindens arm, hvorefter han skubbede hende væk og løb ud af hoveddøren og forsvandt.
Efterfølgende fandt kvinden ud af, at den rumænske mand havde stjålet flere smykker fra soveværelset.
Af pressemeddelelsen fremgår det ikke, hvornår manden, der er 27 år gammel, blev anholdt af det rumænske politi.
Der skal nu tages stilling til, om manden skal udleveres til Danmark.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde