Russisk mand blev overhældt med benzin

En cirka 50-årig russisk mand er livsfare, efter at han søndag eftermiddag blev overhældt med benzin og stukket i brand, oplyser politiet, der behandler sagen som drabsforsøg.

Politiet fik i første omgang en melding om en færdselsuheld på Peter Fabers Vej 17 i det vestlige Aarhus, hvor en bil skulle været brudt i brand.

- Da vi når frem ligger der en forbrændt person foran bilen, siger vagtchef Bo Christensen fra Aarhus Politiet.

- Der har tilsyneladende været et par grupperinger, som har været oppe at slås, siger vagtchefen, der oplyser, at man ikke har fundet køller eller andre våben i området.

Den forbrændte mand blev bragt til Skejby Sygehus, hvorfra han blev fløjet til Rigshospitalets Traumecenter.

Tre russiske mænd er anholdt i sagen, men endnu ikke afhørt.

/ritzau/

En mand blev alvorligt forbrændt i Aarhus, efter at han var blevet overhældt med benzin. Tre er anholdt.

Offentliggjort Sidst opdateret