Rygende plejehjemsbeboer dør efter brand på Fyn
En 83-årig beboer på et ældrecenter startede formentlig selv den brand, der søndag har kostet hende livet.
Omfattende forbrændinger har søndag formiddag kostet en ældre kvinde livet.
Skaderne pådrog den 83-årige kvinde sig natten til søndag, da der opstod brand i hendes bolig på Gudbjerg Ældrecenter på Sydfyn.
Politiet mener, at kvinden omkring klokken 03.45 var i gang med at ryge en cigaret, men at hun muligvis faldt i søvn uden at ryge cigaretten til ende.
- Efterforskning på brandstedet har fastlagt, at branden anses for at være opstået i forbindelse med rygning, oplyser Fyns Politi.
- Ved branden pådrog kvinden sig omfattende og svære kvæstelser og skønnes umiddelbart at være forbrændt på cirka 80 procent af kroppen, lyder det videre.
Ved brandens opståen blev både centrets personale og brandvæsnet alarmeret via et automatisk system. Ved en hurtig indsats lykkedes det personalet at få slukket ilden.
Den svært forbrændte kvinde blev reddet ud af rummet og overført til Rigshospitalet, hvor hendes tilstand blev betegnet som kritisk.
Politiet oplyser, at de pårørende er underrettet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned