Rygning i sengen koster 61-årig mand livet i Nakskov
En mand har mistet livet i forbindelse med en brand i Nakskov. Alt tyder på, at han har røget i sengen.
En 61-årig mand har mandag aften mistet livet ved en brand i Nakskov.
Politiet og brandvæsnet fik alarmen om branden i A.R. Paulsensgade klokken 19.06.
- Da brandvæsnet når frem, trænger nogle røgdykkere ind i lejligheden, og de finder manden død i sengen, fortæller vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Manden boede i en lejlighed i stuen, og de øvrige beboere i ejendommen blev kortvarigt evakueret i forbindelse med branden.
- Brandvæsnet var hurtigt fremme, men der var lidt røg i opgangen, så beboerne blev evakueret, men de kunne hurtigt vende tilbage til deres lejligheder, siger vagtchefen.
Brandårsagen er ikke fastslået med sikkerhed, men den er formentlig opstået i forbindelse med tobaksrygning i sengen.
- Det er vores klare formodning, siger Anders Mikkelsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker