Rystet formand: - Det er jo dybt tragisk og en meget ulykkelig sag
Vestensborg Kollegium blev natten til onsdag rystet over et knivstikkeri mod en 17-årig pige. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Kollegie-formand Steen Frederiksen er rystet over knivstikkeriet på Vestensborg Kollegium i Nykøbing. Han fortæller, at man er i god dialog med kommunen om kollegierne i byen.
En 17-årig pige blev natten til onsdag alvorligt skadet, da hun blev stukket ned på eller ved Vestensborg Kollegium på Stubbekøbingvej i Nykøbing.
Steen Frederiksen, som er formand for de to kollegier i byen, er rystet over den voldsomme sag.
- Det er jo tragisk og en meget ulykkelig sag, siger han og fortæller, at den eneste viden, han har om sagen, er den, der er kommet ud gennem medierne.
Giver sagen anledning til at ændre noget på kollegiet?
- Det kan jeg ikke udtale mig om. Jeg ved for lidt om sagen, siger Steen Frederiksen.
Dialog om kollegier
Tidligere har der været flere sager om både vold og narkotika på Vestensborg Kollegium.
Du har tidligere udtalt, at kollegiet er udfordret af et dårligt renommé. Det hjælper sådan en sag næppe på?
- Det kan man nok ikke forestille sig, siger han og fortæller, at der allerede er dialog omkring kollegierne i byen.
- Vi har en god dialog med Guldborgsund Kommune, om hvordan vi kan udvikle kollegierne, og vi går med nogle tanker. Men vi er ikke klar til at løfte sløret for, hvad det indebærer, siger formanden.
Læs også: Natligt drama på kollegium: Ung kvinde stukket ned
Det er vigtigt for et kollegium, at alle er trygge ved at være der, fortæller Steen Frederiksen.
- Generelt har vi jo blandt andet kameraovervågning på bygningerne som en tryghedsfremmende ting og også for at hjælpe med at kunne afdække, hvis der sker noget.
- Selvfølgelig kan der være nogen, der er utryghedsskabende, og der kan være grund til at smide beboere ud, som skaber utryghed. Så benytter vi os af de muligheder, vi har for at opsige lejemålet, siger han.
Den 17-årige pige blev fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet og er uden for livsfare.
Tre mænd er blevet varetægtsfængslet i sagen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker