Christiania skal have lov at bevare sit særpræg. Men nu må christianitterne være med til lovliggøre området og rydde op i kriminalitet.
Sådan lyder det fra både Socialdemokraterne og De Konservative, efter at Christiania fredag tabte i Højesteret i sagen om brugsretten til området.
Den socialdemokratiske christianiaordfører, Christine Antorini, opfordrer finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at "få en ordentlig aftale på plads".
Christianitterne opfordrer hun til at gå ind i en "konstruktiv proces."
- Lovliggørelsen skal ske på en måde, så Christianias særpræg bevares, siger Antorini.
De Konservatives christianiaordfører, Mike Legarth, forventer, at christianitterne følger dommen.
- Når de selv har anlagt sagen ved domstolene, så må vi forvente, at de respekterer og følger dommen, siger han.
Han mener, at staten har strakt sig langt.
- Vi ønsker bare lov og orden. Så kan Christiania og deres gruppe så indrette sig, som de ønsker i forhold til det, siger Legarth.
Betaling for forsyning som vand er noget af det, der nu skal aftales, nævner han.
Legarth venter ikke nogen konfrontation i gaderne.
- Vi skal finde sammen i dialog, siger han.
Den politiske følgegruppe for Christiania ventes at holde møde hos finansministeren fredag i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned