S-tog kører igen efter anholdelse med varselsskud
Politiet affyrede varselsskud ved anholdelsen af en person på Nordhavn Station. Politiet leder efter to.
Togtrafikken på Nordhavn Station på Østerbro er onsdag aften blevet genoptaget efter en anholdelse, hvor politiet måtte affyre varselsskud.
Det oplyser Københavns Politi.
Togene var kortvarigt blevet stoppet omkring klokken 17 og igen fra 18.30 til 19, hvor der blev efterforsket.
- Vi har haft en kort eftersættelse af et køretøj dernede, hvor tre personer stak af.
Det siger Henrik Svejstrup, der er vagtchef ved Københavns Politi, om situationen op til, at der blev affyret varselsskud.
De tre personer er mistænkt for tyveri og befandt sig i en Green Mobility-udlejningsbil.
- Det, vi regner med, er noget brugstyveri af den her bil. Det er noget med, at unge mennesker kan omgå udlejningssystemet, så det er formentlig derfor, de ikke ville standse for patruljebilen og kørte fra stedet, siger Henrik Svejstrup.
Vagtchefen kan ikke oplyse signalement på de mistænkte.
Der er blevet anholdt en person, men der er fortsat to mistænkte, som politiet endnu ikke har fået fat på.
S-togtrafikken blev indstillet ved 17-tiden, da en af de mistænkte formentlig løb op over s-togsbanen, oplyser Henrik Svejstrup. Trafikken blev igen standset fra klokken 18.30 til 19, da politiet skulle efterforske området for tyvekoster.
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvorfor politiet har affyret varselsskud.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker