S-toge i København ramt af forsinkelser
Pendlerne skal forberede sig på forsinkelser i S-togtrafikken ind til København.
DSB oplyser tidligt tirsdag morgen, at der er fejl på et sporskifte på Svanemøllen Station, og det giver ændringer på alle S-togs-nettets linjer.
- Vi opfordrer alle til at tage af sted på arbejde i god tid og holde sig orienteret på dsb.dk. De rejsende vil opleve forsinkelser på op mod en halv time, siger Lars Flindt Pedersen, pressevagt hos DSB.
- Vi har endnu ikke fået nogen melding fra Banedanmark, som står for sporarbejdet, om hvornår der vil være normal trafik igen, siger han.
* Linje A kører mellem Hundige og Farum.
* Linje B kører mellem Høje Taastrup og Østerport.
* Linje H kører mellem Frederikssund og Østerport.
* Linje C kører mellem Klampenborg og Hellerup.
* Linje E kører mellem Køge og Københavns Hovedbanegård og mellem Svanemøllen og Hillerød.
* Linje F kører hvert 10. minut.
* Buslinjen 1A kører mellem Østerport og Svanemøllen. Desuden kører der togbusser mellem Østerport og Hellerup. Togbusserne kører dog ikke til Nordhavn Station.
Kilde: DSB
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub