Forår og godt vejr betyder også, at det igen er højsæson for plattenslager af mange forskellige slags, advarer Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ældre mennesker bliver opsøgt af meget påtrængende mænd, der vil vaske deres hustage til overpris.
Andre tilbyder at lave brolægning eller asfaltarbejde til meget billige priser. Arbejdet viser sig som regel bare at være værdiløst. Eller også indkasserer gruppen et forskud og forsvinder.
Omrejsende grupper af østeuropæere holder ind i nødsporet på motorvejen og forsøger at vinke bilisterne ind. De, der holder i den tro, at de er nødstedte, oplever at blive prakket falske guldsmykker og ure på.
Fantastiske tilbud på mærkevarer viser sig at være hverken mærkevarer eller gode tilbud.
Lommetyve går efter ældre mennesker i supermarkeder, hvor de støder ind i dem, forvirrer dem og fjerner deres punge fra tasker eller rollator.
- Derfor advarer politiet mod at lukke fremmede udlændinge ind at købe billige guldsmykker eller falde for gode håndværkertilbud og mod at have punge eller værdigenstande liggende i åbne tasker eller let tilgængelige lommer, siger politikommissær Christian Østergård fra Kriminalpræventivt Sekretariat.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker