Så er "festen forbi" på de lollanske ø-færger
Foto: Torsdag aften sejler afløserfærgen Omøsund igen hjem til Omø, og det vil kunne mærkes på øerne. Foto: Ferry-Site.dk
Torsdag aften sejler afløserfærgen Omøsund igen hjem til Omø, og det vil kunne mærkes på øerne. Foto: Ferry-Site.dk
I aften forsvinder afløserfærgen Omøsund, og så er der igen dømt reduceret sejlplan til og med 10. maj.
Selv om afløserfærgen Omøsund kun kan tage ni biler, bliver det alligevel mærkbart at torsdag aften igen sejler hjem til Omø, hvor der er brug for den, og efterlader Fejø, Femø og Askø med to færger.
Omøsunds afsejling betyder helt kontant, at Lolland Færgefart med kort varsel har aflyst afgangen fra Fejø 21.20 torsdag aften, fordi Omøsund ikke længere er til rådighed. I stedet sejler Femøsund en tur fra Kragenæs til Fejø i aften 21.50.
Fra fredag morgen skal Femø-færgen Femøsund besejle Fejø efter normal sejlplan, og færgen Askø skal betjene Femø og Askø efter særplan 1. Dog sejles en dobbelttur Askø-Bandholm hver dag omkring middag.
Årsagen til hele miseren er Fejø-færgen Christines havari. Færgen skal have ny hovedmotor, og reparationen ventes at vare til og med 10. maj.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned