Så er Helsingørmotorvejen åbnet igen
Motorvejen var lukket i to timer, efter at en kran rev et fem ton tungt vejskilt ned over sporene.
Helsingørmotorvejen er genåbnet, efter at begge spor onsdag morgen var spærret i omkring to timer, oplyser Vejdirektoratet og Nordsjællands Politi.
Til gene for de mange morgenfriske bilister blev motorvejen spærret i begge retninger, efter at en fem ton tung skilteportal, der hang over motorvejen, blev revet ned af en kran.
Der var strøm i skiltet, der lå på tværs og spærrede vejen. Politiet kunne ikke fjerne det tunge skilt i ét stykke og måtte bruge en skærebrænder til at skære det i mindre stykker, før det kunne fjernes.
Uheldet skete mellem Kongevejen og Espergærde frakørsel 3, da en kran kom kørende og rev skiltet ned.
- Det har skabt nogle problemer for morgentrafikken, siger vagtchef Palle Jørgensen hos Nordsjællands Politi til Ritzau.
- En del har dog fundet andre veje og ruter, herunder ad Strandvejen, siger han.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker