Knap tre et halvt minut er forskellen på den hurtigste og langsomste politikreds, fra den modtager et alarmopkald og er på gernings- eller skadesstedet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Syv minutter og syv sekunder er der i gennemsnit gået, fra Østjyllands Politi har modtaget et alarmopkald via 112, til det er på stedet.
Det viser Rigspolitiets opgørelse over de gennemsnitlige responstider for politikredsene i et svar til Folketinget Retsudvalg. Rigspolitiet har siden 2007 målt, hvor hurtig politiet er til at rykke ud, når det brænder på. Overordnet set har alle politikredsene forbedret deres tid siden de første målinger.
I det første halvår af 2014 er det Østjyllands Politi, der er hurtigst til at rykke ud med en gennemsnitlig responstid på syv minutter og syv sekunder. Det er en forbedring på to sekunder i forhold til året før.
Lige i halen ligger Københavns Vestegns Politi og Sydøstjyllands Politi med en responstid på syv minutter og henholdsvis 17 og 26 sekunder.
Midt- og Vestjyllands Politi ligger derimod i bunden af listen. Fra det modtog et alarmopkald, til det var på gernings- eller skadesstedet, gik der gennemsnitligt 10 minutter og 22 sekunder. Det er knap et minut langsommere end i 2013.
Annonce
Nordsjællands Politi er til gengæld den politikreds, som har forværret sin tid mest. Siden 2013 er politiet blevet et minut og ni sekunder langsommere til at komme frem med en responstid på ni minutter og 39 sekunder.
I politikredse med relativt få udrykninger - som hos Bornholms Politi - vil enkelte alarmopkald med lang responstid have stor indflydelse på den gennemsnitlige responstid i kredsen.
Københavns Politi er som den eneste kreds ikke med i opgørelsen, da responstiderne af tekniske årsager ikke bliver målt her.
Udrykningstider
Her er politikredsenes gennemsnitlige udrykningstid for det første halvår af 2014:* Østjyllands Politi: 07.07 * Københavns Vestegns Politi: 07.17 * Sydøstjyllands Politi: 07.26 * Syd- og Sønderjyllands Politi: 08.47 * Fyns Politi: 09.15 * Nordsjællands Politi: 09.39 * Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: 09.48 * Nordjyllands Politi: 10.00 * Midt- og Vestsjællands Politi: 10.04 * Bornholms Politi: 10.06 * Midt- og Vestjyllands Politi: 10.22 Kilde: Rigspolitiets opgørelse over de gennemsnitlige responstider for politikredsene i et svar til Folketingets Retsudvalg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned