Allerede torsdag kom det frem, at moderen i den såkaldte Brønderslevsag havde mistanke om, at der foregik noget mellem hendes mand og hans datter.
Fredag bakkede hun op om den forklaring, da hun fortalte, at hun en gang havde taget ham på fersk gerning, da parret og børnene boede i Rødby.
- En nat, jeg vågnede op med krampe, stod jeg op og gik rundt i huset. Her så jeg pludselig en skikkelse fare op fra gulvet fra den madras, hvor hun (mandens biologiske datter, red.) lå og sov. Skikkelsen kom nede fra hendes ben, fortalte den tiltalte 37-årige kvinde på sagens anden dag i retten i Hjørring..
Til vicestatsadvokat Michael Møller Hansens spørgsmål om, hvordan hun reagerede på det, forklarede hun, at hun spurgte manden, hvad der foregik.
- Men han svarede bare, at der ikke foregik noget, sagde hun og forklarede, at hun dog selv troede, at han var ”nede og slikke hende”.
Ifølge den 37-årige forklarede manden efterfølgende, at han havde været nede og hviske noget.
- Men så sagde jeg også, at han da ikke kunne hviske noget nede mellem hendes ben, sagde den magre kvinde i retten.
Kvindens forsvarer sagde allerede torsdag, at den 37-årige ikke kendte til de overgreb og den vanrøgt, børnene i familien ifølge anklageskriftet skulle være udsat for.
Og trods oplevelsen med mellem manden og hans biologiske datter holdt hun fredag også fast i, at hun ikke mente, at de øvrige børn var blevet udsat for noget lignende.
Se billeder fra familiens ejendom i Serritslev i Nordjylland: KLIK HER.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde