Så sin nummerplade på anden bil

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

En mand ringede til politiet efter at have set en bil magen til sin egen med præcis samme nummerplade.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 67-årig mand fra Nakskov havde en besynderlig opdagelse onsdag formiddag, hvor han på Rema 1000’s parkeringsplads i Tømmergade i Nakskov så en bil, der var nøjagtigt magen til hans egen Suzuki Ignis og oven i købet havde samme nummerplade.

Han så en rødhåret, kraftig mand køre fra stedet i bilen.

Da manden selv havde begge sine nummerplader, meldte han episoden til politiet, der må konkludere, at der er tale om en falsk nummerplade.