Det kommer stadig som en overraskelse for mange, at når man ringer til alarmcentralen 112 kommer man ikke i forbindelse med en lokalkendt Falck mand, men derimod med en betjent på en af landets syv alarmcentraler.
Da Hans Jørgen Wiberg fra Nykøbing i går stod ved en forfærdelig ulykke i Jernbanekrydset i Nykøbing og skulle anmelde en ulykke, blev han frustreret over, at han skulle bruge lang tid på at forklare, hvor ulykken var sket.
- Jeg var chokeret og havde brug for at få bekræftet, at hjælpen var hurtig på vej.
- Jeg syntes, jeg brugte for lang tid på at blive klar over, at jeg i virkeligheden talte med en betjent i Århus og ikke en lokalkendt Falck-mand. Dernæst brugte jeg for lang tid på at finde ud af hvilken adresse ulykken var sket på.
Lolland-Falster hører under alarmcentralen i Slagelse, men hvis telefonerne dér er optaget, går alarmen automatisk videre, fortæller alarmcentralleder Jørn Birch.
Han fortæller, at den computercentral, som er opkoblet i forbindelse med opkaldene har mange hjælpemidler til at indkredse, hvor anmelderen er placeret.
- Det er vigtigt at anmelderen ved, hvor han er. Kender man bynavnet, ser et butiksnavn eller måske et telefonnummer på et butiksskilt, så finder vores system lynhurtigt adressen, siger Jørn Birch.
Kører man ude på landevejene har de mange hvide kantpæle, kaldet præstekraver, unikt nummer, som alarmcentralen kan spore ligesom computeren automatisk kommer med en rimelig nøjagtig oplysning om hvor mobiltelefonen befinder sig. Ringer man fra et fastnummer kommer adressen automatisk på alarmcentralens skærm. Sidder man i en bil med GPS kan man oplyse koordinaterne til alarmcentralen, som dermed automatisk har adressen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker