Sådan kan man også stoppe tyven

Foto: Anders Knudsen.

En mand tog et lidt anderledes middel i brug for at stoppe nogle formodede indbrudstyve.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ejeren af et hus på Gedser Landevej fandt tirsdag formiddag en alternativ og effektiv måde at stoppe en bil med nogle formodede indbrudstyve, der holdt foran huset.

Husejeren placerede nemlig en mejetærsker foran bilen, så den ikke kunne køre fra stedet, hvorefter politiet blev tilkaldt.

Da ordensmagten nåede frem, kunne betjentene konstatere, at der sad fire rumænere i bilen, men at der ikke var tale om indbrud.

Et tjek af de fire rumæneres identitet afslørede dog, at den ene af dem, en 34-årig mand, havde forbud mod at rejse ind i Danmark, og han blev derfor anholdt og fremstilles i Retten i Nykøbing i dag, onsdag.