Sådan kører S-togene efter afsporing

Der vil i løbet af tirsdagen være lang ventetid på mange S-tog, og Banedanmark forventer, at S-togene kører normalt onsdag morgen.

Der kører ingen S-tog mellem Østerport og Svanemøllen, men der er indsat busser på strækningen.

Togbusserne kører cirka hvert 10. minut mellem Østerport og Klampenborg og standser ved alle stationer.

* Linje A kører hvert 20. minut mellem Hundige og Østerport og igen mellem Svanemøllen og Farum.

* Linje B kører hvert 20. minut mellem Høje Taastrup og Østerport.

* Linje C kører med et enkelt S-tog mellem Hellerup og Klampenborg. Der kører også togbus.

* Linje E kører hvert 20. minut mellem Køge og København H og igen mellem Svanemøllen og Hillerød og standser på alle stationer mellem Hellerup og Holte.

* Linje H kører hvert 20. minut og standser på alle stationer.

* Linje F kører efter planen.

Kilde: DSB og Banedanmark.

/ritzau/

Foto: Andreas Beck /Scanpix

Et S-tog er hoppet af sporet ved Svanemøllen station i København, og det påvirker togtrafikken i hele København.

Offentliggjort Sidst opdateret