Sædbank i retten: Umuligt at helgardere sig mod genfejl

Man kan ikke være 100 procent sikker på, at sæd fra en sædbank er fri for genfejl. Der vil altid være en minimal risiko.

Sådan lyder det fra direktør i sædbanken Nordic Cryobank Annemette Arndal-Lauritzen mandag, hvor Østre Landsret har indledt en retssag mod sædbanken.

Forældre til fire børn, der er kommet til verden ved hjælp af sæd fra den samme donor hos Nordic Cryobank, har sagsøgt sædbanken. Alle fire børn har nemlig arvet genfejlen NF1 fra donoren.

Sædbanken afviser at have gjort noget forkert.

- Vi har selvfølgelig tænkt over, om vi kunne have gjort mere for at undgå det. Men det kunne vi ikke. Vi kan ikke fuldstændig eliminere risikoen for, at der kan være en genfejl hos en af vores donorer, siger Annemette Arndal-Lauritzen efter retsmødet.

Direktøren gør det klart, at risikoen aldrig kan blive nul.

Men for eksempelvis homoseksuelle, der ikke selv kan få børn, er sædbanken ifølge direktøren stadig det bedste alternativ, fordi donorerne bliver undersøgt meget grundigt.

- Det er stadig sikrere at bruge sæd fra en sædbank end at bruge andre metoder. Det er ekstremt sjældent, at der er donorer i den her situation, lyder det.

Sæddonoren havde en såkaldt mosaik for genfejlen. Det vil sige, at sygdommen kun forekommer i en del af hans celler.

Han kendte ikke selv til denne mosaik, og ingen i hans familie havde genfejlen. Ifølge sædbanken fremstod han sund og rask.

Ikke desto mindre har han videregivet genfejlen til nogle af de donorbørn, som er blevet til ved hjælp af hans sæd. Børnenes forældre mener, at sædbanken kunne have været mere opmærksom.

Genfejlen NF1 kan føre til svulster på synsnerverne, vækst- og adfærdsproblemer samt kortere levetid. Svulsterne kan i sjældne tilfælde udvikle sig til ondartede kræftknuder. Der findes ingen kur mod NF1.

Det er første gang i dansk retshistorie, at en sædbank risikerer at skulle betale erstatning for at levere sæd med en genfejl.

Sagen ventes at blive afsluttet fredag.