Sælen må ikke køre med passagerer

Trafikstyrelsen tilbagekalder traktorbussen Sælens tilladelse efter ulykken i Vadehavet den 18. juni, der kostede tre ældre kvinder livet.

Tilbagekaldelsen af Sælens tilladelse sker efter indstilling fra Syd- og Sønderjyllands Politi, oplyser kontorchef Ib Rasmussen i Trafikstyrelsen. Det betyder, at Sælen indtil videre ikke må køre med passagerer.

Desuden stiller Trafikstyrelsen nye vilkår for de øvrige operatører af traktorbusser omkring Mandø: Antallet af passagerer på den øverste del af dobbeltdækker-vogne skal reduceres fra 70 til maksimalt 30.

/ritzau/

Trafikstyrelsen tilbagekalder traktorbussen Sælens tilladelse efter ulykken ved Mandø og indfører skærpede regler for de øvrige traktorbusser i Vadehavet.

Offentliggjort Sidst opdateret