Sælger besøgte drabssted få dage før drabet

En udenlandsk mand var mandag eftermiddag på besøg på Rykkerupvej 10, hvor en mand torsdag formiddag blev fundet dræbt. Folketidende erfarer, at den dræbte er identisk med huset beboer, en ældre enlig mand.
 
Det har den nu afdøde mand selv fortalt Folketidende.
Han ringede mandag eftermiddag, cirka klokken 17, til Folketidendes Guldborgsund-redaktion. Her fortalte han en journalist, at han ved 14-tiden samme dag havde haft besøg af en mand, der ville sælge ham nogle motorer eller lignende.
 
Der var tale om en mand, der talte udenlandsk, og som kørte i en bil med schweiziske nummerplader. Handelen blev dog ikke til noget, og den udenlandske mand  kørte igen i sin bil.
Ifølge manden fra Rykkerup ville udlændingen muligvis komme igen. 
Efterfølgende ringede manden til politiet for at advare mod sælgeren og andre af samme slags. Men han fik ikke fat i nogen, der ville tage imod oplysningerne.
 
Derefter ringede han til Folketidende.

Se billeder fra stedet. KLIK HER.

En udenlandsk mand var mandag eftermiddag på besøg på Rykkerupvej 10, hvor en mand torsdag formiddag blev fundet dræbt.

Offentliggjort Sidst opdateret