Særlig drik menes at have ætset bargæster i Middelfart
Mindst tre gæster på Bubbas Bar i Middelbart har oplevet ætsninger efter bytur natten til søndag.
En bytur på Bubbas Sportsbar i Middelfart endte galt for tre personer natten til søndag. De blev indlagt på Odense Universitetshospital med ætsninger i hals og svælg.
Årsagen til skaderne er endnu ikke fundet, men Mike Juhl Jensen, der ejer Bubbas Sportsbar, har talt med bargæsterne, der blev indlagt med ætsninger.
De har alle nævnt ét bestemt produkt, fortæller han til DR Fyn.
- Det er en flaske med kapsel. Nogle har fået den åbnet i baren, og andre har selv åbnet flasken og drukket derefter, siger han.
På overvågningen ser det desuden ikke ud til, at nogen putter kemikalier i flaskerne.
- Der er ingen, der har sat drikkelsen fra sig, så fejlen må være sket i produktet, siger Mike Juhl Jensen.
Han har udleveret alt videomateriale til Fødevarestyrelsens rejsehold samt Fyns Politi, der arbejder på sagen. To gæster er fortsat indlagt på Odense Universitetshospital, og barejeren er selv meget berørt af episoden.
- Det er dybt forfærdeligt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Jeg lever af at sælge drikkevarer, så at det sker på mit sted, er det værst tænkelige, siger han.
Mike Juhl Jensen opfordrer weekendens gæster på Bubbas Sportsbar til at tage kontakt til ham og Fyns politi, hvis de har oplysninger.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde