Anklager om et forældrepars årelange vold mod to af deres egne børn er på dagsordenen, når Retten i Randers tirsdag slår dørene op.
Forældrene er tiltalt for at have mishandlet deres børn ved blandt andet at piske dem med ledninger og tage kvælertag på dem.
Faren og moren nægter sig skyldige og har forklaret, at børnene har været i totterne på hinanden og på den måde pådraget sig de regelmæssige skader hen over de seneste seks år.
Sagen skulle egentlig have være ekspederet færdig i sommer, men da forældrene i 11. time dukkede op i retten med et håndskrevet brev fra børnene, blev retssagen udsat.
Brevet af skrevet af børnene, mens de blev videofilmet, og angiveligt frifinder børnene deres forældre på papiret.
- Det er klart, at man så er nødt til at genafhøre børnene om brevet, der jo også formelt skal dokumenteres i retten, siger forældrenes forsvarer, Hanne Sølgaard.
Efter den nye afhøring af børnene skal anklager og forsvarer tirsdag give deres afsluttende bemærkninger, og derefter ventes retten at afsige sin dom.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde