Sag om dødsdømte fynske hunde skal til Højesteret
Højesteret skal bedømme, om hundeejere har tilstrækkelig retssikkerhed, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt en hund er lovlig eller ej (arkivfoto). Foto: Free/Per Johansen/domstol.dk
Free/Per Johansen/domstol.dk
Foreningen Fair Dog vil videre i retssystemet med sagen om hundene Frigg og Marley fra Odense.
Landets øverste domstol skal nu bestemme, om de fynske hunde Frigg og Marley skal aflives.
Foreningen Fair Dog har besluttet at anke en dom afsagt forleden af Østre Landsret til Højesteret.
Hundene blev i 2014 placeret på et internat i Middelfart. Politiet havde afgjort, at de skulle aflives, fordi de er ulovlige.
Østre Landsret har godkendt politiets beslutning, fordi ejerne ikke har kunnet bevise, at de er lovlige.
På grund af hundenes adfærd og udseende havde politiet "rimelig grund til at formode", at hundene er omfattet af forbuddet i loven, mente landsdommerne.
Frigg og Marley er søskende af samme kuld. Sælgeren har ifølge Fair Dog oplyst, at moren er en blanding af lovlige racer, og at faren er en omstrejfende labrador retriever.
Politiet har vurderet, at hundene tilhører racen amerikansk staffordshire terrier eller en krydsning af racen.
- Hundeloven er et dybt forkert og umoralsk stykke lovgivning, som har alt for mange uskyldige hundeliv på samvittigheden, mener formanden for Fair Dog, Charlotte Andersson.
Det er advokat Poul Hvilsted, der repræsenterer foreningen.
- Denne sag rejser nogle meget vigtige og principielle problemstillinger om retssikkerhed i Danmark, mener han.
Især er det problematisk, at der med loven er indført omvendt bevisbyrde.
Reelt er det dog umuligt for borgere at løfte bevisbyrden, mener Hvilsted.
- Som loven forvaltes af Rigspolitiet findes denne mulighed imidlertid ikke - og det er denne faktiske retsløshed, som udgør sagens omdrejningspunkt, som fortjener at blive bedømt af Højesteret, siger advokaten.
Dyrenes Beskyttelse har udtalt, at det er problematisk, hvis hunde skal aflives, når ejere ikke kan bevise, at de er lovlige.
Listen i hundeloven giver ikke mening, mener organisationen.
Hvornår Højesteret tager fat på sagen vides endnu ikke.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker