Allerede i august skal retten tage stilling til en sag vedrørende sidste års meget omtalte bog "Jæger i krig med eliten" af den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack.
Det skriver Jyllands-Posten.
Her er to bortviste officerer fra forsvaret tiltalt for at have løjet for deres overordnede i forbindelse med fremstilling og videresendelse af en arabisk oversættelse af bogen.
Sagens anklager Lone Damgaard understreger over for Jyllands-Posten, at det netop er løgnen, de to har gjort galt og ikke selve det at fremstille eller videresende oversættelsen.
- Motivet er for så vidt underordnet. Det kan kun få betydning for strafudmålingen. Sagen handler alene om, hvorvidt de har løjet for deres chefer. Det er det eneste retten skal tage stilling til, siger Lone Damgaard.
Netop derfor er hverken tidligere forsvarsminister Søren Gade (V), hans særlige rådgiver Jacob Winther eller forsvarets departementschef Lars Findsen indkaldt i sagen, forklarer Lone Damgaard over for Jyllands-Posten.
Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard er skeptisk over for anklagemyndighedens tilgang til sagen.
- Jeg mener bestemt, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er den relevante måde at køre sagen på. (...) Det er påfaldende og mærkværdigt, at anklageren vil have dem dømt for at have løjet om noget, som de nægter at have gjort, og som anklagemyndigheden vurderer som underordnet.
Det siger Jørn Vestergaard til Jyllands-Posten.
Anklager Lone Damgaards udmeldinger får Socialdemokraterne og SF til at gentage deres krav om en undersøgelse af forløbet om jægerbogen.
Sagen mod de bortviste officerer ventes færdig 1. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker