Sag om grov vold i Nakskov Arrest udsat igen
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Sagen om den grove vold i Nakskov Arrest, hvor en 30 årig mand blev fastholdt og fik en fjernbetjening stukket op i endetarmen, er for anden gang blevet udsat.
Et vidne til episoden var nemlig ude af stand til at møde i retten i Nykøbing F. og fortælle, hvordan han overværede, hvad kammeraten blev udsat for.
Vidnet tilhører misbrugsmiljøet i Nakskov, og var så påvirket, at han var ude af stand til at fortælle politiet, hvor han opholdt sig, og mødte derfor ikke op i retten.
Vidnet er meget vigtig for den svækkede anklagemyndighed.
Der er nemlig sket en række fejl i sagsbehandlingen, som gør, at anklagemyndigheden står svagere.
Der er fejl i anklageskriftet med hensyn til hvilken celle, overfaldet blev begået i, den tilkaldte vagtlæge efter overfaldet undersøgte ikke den forudrettedes anus, og så mangler der et overvågningsbånd, som er vigtig for sagen.
Anklagemyndigheden bad derfor om at få sagen udsat, men retten valgte at afhøre de to tiltalte på 21 og 22 år, så de ikke skal indkaldes igen.
De tiltalte nægter sig skyldige.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker