Af Peter Gade og Marta Gramstrup Rasmussen
To unge mænd på 16 og 18 år skulle i dag have været fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for to forskellige sager om henholdsvis afpresning og gaderøveri.
Det var dog kun den 16-årige, der endte med at blive fremstillet og varetægtsfængslet i surrogat i fire uger på grund af sin unge alder. Forsvareren mente nemlig ikke, han kunne repræsentere begge mænd, og derfor blev anholdelsen af den 18-årige opretholdt i yderligere 24 timer. Han vil i stedet blive fremstillet torsdag formiddag, repræsenteret af en anden forsvarer.
Politiet ønsker på grund af dørlukning i sagen ikke at fortælle, hvad sagen om afpresning handler om. Gaderøveriet var dog et, der fandt sted i Suhrsgade i Maribo 27. december. Her blev en 18-årig mand fra Bandholm slået ned af tre mænd og frastjålet sit Dankort og sin mobiltelefon. Den sidste fik han dog tilbage igen.
Den 18-årige ønskede ikke at anmelde tyveriet, blot hans Dankort blev spærret, men lokalpolitiet har fortsat efterforskningen, og kunne således anholde de to mænd, der er fra henholdsvis Maribo og Sakskøbing onsdag. Politiet mener dog stadig, at der er en gerningsmand på fri fod
De to anholdte nægter sig skyldige i sigtelsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker