Sagen om drengen og hans mor

Offentliggjort Sidst opdateret

* Den kvinde, der torsdag aften kom til Danmark, er 27 år og rejste til Syrien i 2014. Hun blev gift med et medlem af Islamisk Stat. Hendes danske statsborgerskab er taget fra hende, og hendes søn, der også har siddet i lejren, er før blevet tilbudt evakuering uden hende.

* Men Højesteret har slået fast, at det er imod menneskerettighederne ikke at evakuere både mor og søn og er dermed gået imod både byret og landsret.

* De fem højesteretsdommere, der afgav dom i sagen, var dog ikke enige om udfaldet. Tre dommere ville give drengen og moren medhold i deres klage mod staten, mens en dommer ville henvise sagen til ny behandling i Udenrigsministeriet, og den sidste ville stadfæste dommen fra by- og landsretten.

* Den otteårige dreng fik sidste år besøg af Sundhedsstyrelsens lægegruppe, der efterfølgende anbefalede regeringen, at en evakuering af drengen var presserende på grund af hans sundhedstilstand.

* Det er blandt andet tilknytningen til Danmark og en sikkerhedsvurdering, der tidligere har ligget til grund for, at drengens mor ikke er blevet tilbudt evakuering.

* Kvinden, der også har somalisk statsborgerskab, er født i Danmark, men flyttede som femårig til Storbritannien, hvor hun boede, indtil hun som teenager altså rejste til Syrien i 2014.

Kilde: Højesteret og Ritzau.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.