Sagen om Jes Dorphs fyring

Offentliggjort Sidst opdateret

* I november 2020 blev Jes Dorph-Petersen indkaldt til samtale hos advokat Yvonne Frederiksen, som foretog en undersøgelse af sexchikane på TV 2. To indberetninger drejer sig om Dorph.

* En måned senere blev han fyret fra sit job hos Nordisk Film, hvor han var vært på TV 2-programmet "Go' Aften Live".

* I et interview med Politiken i januar 2021 fortalte Dorph, at han følte sig dårligt behandlet i forbindelse med advokatundersøgelsen. Her kom det også offentligt frem, at han var blevet fyret.

* Advokatnævnet gav i november 2021 Jes Dorph medhold i et af hans tre klagepunkter vedrørende undersøgelsen. Yvonne Frederiksen fik en bøde på 20.000 kroner plus omkostninger.

* Samme måned udkom dokumentaren "MeToo: Sexisme bag skærmen". To kvinder fortalte, at de som praktikanter på TV 2 blev seksuelt krænket af Dorph.

* I december 2021 indbragte Yvonne Frederiksen Advokatnævnets bødeafgørelse for domstolene. Sagen blev af byretten henvist til Østre Landsret.

* Dorph sagsøgte i maj 2023 Yvonne Frederiksen med krav om en erstatning på knap to millioner kroner i forbindelse med sagen.

* I juni 2024 stadfæstede Østre Landsret Advokatnævnets bøde, og Yvonne Frederiksen ankede til Højesteret.

* 17. marts 2025 frifandt Østre Landsret Yvonne Frederiksen for at skulle betale erstatning.

* 23. april behandler Højesteret bødesagen mod Yvonne Frederiksen.

Kilder: Ritzau, TV 2, Discovery+, Advokatnævnet.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.