Aldrig før har bagmandspolitiet fået så mange henvendelser fra banker, som mistænker kunder for at vaske penge hvide, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Antallet af indberetninger steg med 40 procent til 753 henvendelser sidste år, og det er det højeste niveau nogensinde.
Det viser Rigspolitiets statistik over indberetninger om hvidvask, som bliver offentliggjort i næste uge.
- Mit indtryk er, at kriminaliteten ikke er steget, men der er større fokus på området, og reglerne bliver løbende skærpet, så bankerne skal indberette mere end tidligere, siger Kim Busck-Nielsen, afdelingschef i Finansrådet, som er bankernes brancheorganisation.
Samtidig spiller den teknologiske udvikling en stor rolle i kampen om at stække kriminelle, som ønsker at vaske penge hvide. Bankerne bliver ganske enkelt stadig bedre til at overvåge kunderne.
- It-systemerne bliver hele tiden bedre, og de er utvivlsomt med til at frembringe mønstre, som man ikke tidligere har været i stand til at se, siger Kim Busck-Nielsen til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned