Sammenstød forsinkede morgentrafikken på Amagermotorvejen
Et uheld med fire implicerede biler på Amagermotorvejen spærrede torsdag vejen i vestgående retning.
Myldretidstrafikken på Amagermotorvejen kører igen som normal efter et trafikuheld i vestgående retning.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Thomas Christensen.
Fire biler var implicerede i et harmonikasammenstød klokken 7 torsdag morgen. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Efter uheldet oplyste Vejdirektoratet, at bilister i retning mod Avedøre skulle forvente forlænget rejsetid resten af myldretiden, da kun ét spor var åbent.
Oprydningen blev afsluttet klokken 7:45, og dermed er alle spor igen farbare.
Ifølge Vejdirektoratet skete uheldet mellem Avedøre Holme og Gl. Køge Landevej.
- Myldretidstrafikken kører igen som normalt, selv om uheldet skete på det værst tænkelige tidspunkt på en travl hverdagsmorgen, siger Thomas Christensen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde