Et færdselsuheld skabte torsdag eftermiddag et mindre trafikkaos på Gaabensevej i Nykøbing.
Her kørte en yngre mand fra lokalområdet op i en anden bilist, en kvinde fra Nykøbing, som herefter klagede over nakkesmerter og hovedpine. Sammenstødet skete med behersket fart, men alligevel blev der tilkaldt en ambulance. Da ambulancen nåede frem til stedet, blev kvinden taget nænsomt ud af bilen og lagt på spineboard i ambulancen til observation. Indsatsleder i Guldborgsund Redningsberedskab, Bo Andersen, vurderer, at kvinden med al sandsynlighed herefter ville blive taget med på sygehuset i Nykøbing.
Opbuddet af politi, redningsberedskab og ambulance spærrede for resten af trafikken, men Bo Andersen forventer, at trafikken snart vil være tilbage til normalen.
- Nu er der jo i forvejen en del vejarbejde på strækningen, og lige nu omdirigerer politiet trafikken. Men når ambulancen først kommer af sted, så bliver der åbnet igen, siger han.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde