Sammenstyrtet hus i Nakskov rives ned

Huset på Maribovej 224, der lørdag eftermiddag gav sig, hvorefter den ene gavl styrtede sammen, bliver formentlig mandag revet helt ned. Det oplyser indsatsleder Martin Mikkelsen, der som den første blev kaldt til stedet lørdag eftermiddag ved tretiden af ejeren. Han havde været i gang med at grave dræn, da ulykken pludselig indtræf.

Allerede lørdag aften omkring klokken halv otte gik entreprenørfirmaet Dem fra Nordlunde i gang med at rive taget af, fordi huset var i umiddelbar fare for at styrte sammen. Og det kunne gå ud over naboejendommen.

I første omgang havde man ellers snakket om at afstive huset, men efter at have tilkaldt beredskabet og vurderet situationen nærmere, mente man, det ville være for besværlig en omgang.

Se billeder fra nedrivningen her

Foto: For at huset ikke skulle styrte sammen i naboejendommen valgte man lørdag aften at rive taget ned. Senere følger resten. Foto: Jan Knudsen

BILLEDSERIE: Huset på Maribovej, der lørdag pludselig faldt sammen, skal nu rives helt ned. Lørdag aften tog man fat på taget.

Offentliggjort Sidst opdateret