* Ahmed Samsam, der er dansk statsborger, men har syrisk baggrund, rejser i 2012 for første gang til Syrien for at komme væk fra det kriminelle miljø, han ifølge sig selv befandt sig i i Danmark. Det gør han efterfølgende flere gange frem til 2014.
* I juni 2017 bliver Samsam anholdt i Spanien. Året efter bliver han ved en spansk domstol idømt otte års fængsel, fordi han tilsluttede sig Islamisk Stat på rejserne til Syrien.
* Undervejs i retssagen i Spanien fortæller Samsam, at han kæmpede med de syriske oprørere og ikke Islamisk Stat. Han fortæller desuden, at han efter sin første rejse til Syrien blev hvervet af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
* Det ville hverken FE eller PET bekræfte over for de spanske anklagere.
* Efter mere end tre år i fængsel i Spanien bliver Samsam i december 2020 overført til Danmark, hvor hans dom omsættes til danske forhold, hvilket giver seks års fængsel - det er den maksimale straf for den type overtrædelse her til lands.
* Samsam bliver ved med at fastholde, at han har arbejdet for FE og PET. Det har DR og Berlingske også fået flere anonyme kilder til at bekræfte. FE og PET vil dog ikke udtale sig.
* Ahmed Samsam har stævnet efterretningstjenesterne med påstand om, at de skal bekræfte, at han arbejdede for dem. Tjenesterne afviser og vil frifindes. De mener ikke, at det tilkommer en domstol at træffe den afgørelse.
* Retssagen er indledt i Østre Landsret 24. august og behandles frem til 8. september, hvorefter den optages til dom, som afsiges senere.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde