Satte ild på fortov for sjov

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Mand hældte søndag aften brændbar væske ud på fortov i det centrale Nykøbing og satte ild til.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 49-årig mand fra Nykøbing satte i aftes, kort før klokken 20.30, ild på et fortov på Vestensborg Allé.

For sjov hældte manden noget brandbar væske ud på fortovet og satte ild til. Det skete lige i nærheden af et elskab. Det blev sodet til, men der skete ikke noget med skabets indre.

Politiet har sigtet den 49-årige for overtrædelse af beredskabsloven.