Satte ild til shelters

Arkivfoto Foto: Ingrid Riis

Drenge blev tilbageholdt efter de havde sat ild under shelters.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet blev fredag morgen klokken 9 kaldt til Jernbanestien i Stubbekøbing, hvor vidner tilbageholdt to drenge, der tilsyneladende havde forsøgt at sætte ild til to shelters.

Det var en 15-årig dreng fra Stubbekøbing og en 16-årig dreng fra Stokkemarke, som havde tændt ild i en avis under et shelter på stedet.

De to drenge blev begge anholdt og sigtet for brandstiftelse, og de blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor de blev afhørt. De sociale myndigheder er underrettet om sagen, og de to drenge blev løsladt igen først på eftermiddagen.