Savnet kvinde formentlig fundet

Den savnede Kirsten Bay Andersen er efter alt at dømme nu fundet. Et kvindelig er for kort tid siden fundet i fjorden ved Haderslev.

Politiet oplyser, at liget blev fundet af dykkere, der var sat til at gennemsøge bestemte områder af fjorden. Den døde kvindes krop blev holdt nede af en betonklods.

Den døde er endnu ikke identificeret, men det kan være den savnede Kirsten Bay Andersen, understreger Syd- og Sønderjyllands Politi.

Kvinden har været savnet siden en firmafest den 26. september. En 44-årig mand er hovedmistænkt, men endnu ikke anholdt. Han er sidst set i Harrislee lige syd for grænsen.

/ritzau/

Et kvindelig er fundet i fjorden ved Haderslev. Kroppen var bundet fast til betonblok.

Offentliggjort Sidst opdateret