Savnet mand fundet i live
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Politiet efterlyste søndag aften en 63-årig hjerneskadet mand, som var gået fra sin bopæl. Natten til mandag blev han fundet i live.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyste søndag aften en 63-årig mand, der var gået fra sin bopæl på Egevænget i Sakskøbing.
Ifølge politiets oplysninger til Ekstra Bladet er der tale om en hjerneskadet mand, som modtager pleje i eget hjem og derfor flere gange i døgnet bliver tilset af plejepersonale.
Politiet frygtede, at han måske havde søgt tilflugt i et skur, legehus eller andre små rum, uden at nogen havde set ham.
- Sker det, så sætter han sig bare ned og kigger, fordi han ikke kan finde ud igen, fortalte vagtchef Lars Denholdt søndag aften til Ekstra Bladet.
Politiet mente dog ikke, at den 63-årige kunne være søgt langt væk, og sent på natten til mandag kunne politiet heldigvis fortælle på Twitter, at en helikopter i samarbejde med en hundepatrulje havde fundet den 63-årige mand i live.
De er indtil videre ingen oplysninger om, hvor manden blev fundet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker