Seks anholdt efter aktion mod rockere og bandemedlemmer
Politiet har fredag ransaget flere adresser i forbindelse med den verserende konflikt mellem banden Mongols og rockergruppen Satudarah. Arkivfoto. Foto: Pressefoto Rigspolitiet
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
Politiet har ransaget adresser i Sakskøbing og Nykøbing i forbindelse med konflikt mellem Mongols og Satudarah
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt fredag seks personer i forbindelse med en aktion mod fem kendte tilholdssteder for rocker- og bandegrupperinger.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Det er en verserende konflikt mellem banden Mongols og rockergruppen Satudarah, der har ført til, at politiet fredag rykkede ud og ransagede grupperingernes tilholdssteder.
- De har i den senere tid stået for flere hændelser og har skabt uro blandt borgerne i Nykøbing Falster og Sakskøbing, siger politiinspektør Kim Kliver, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, i pressemeddelelsen.
Den 28. marts blev syv personer anholdt efter en episode med slag- og stikvåben i Nykøbing Falster. De er blevet sigtet for blandt andet overtrædelse af våbenloven.
Fredag har politiet ransaget adresser i Sakskøbing og Nykøbing, hvor der har været stort opbud af betjente.
- Vi har fundet narko og knive flere steder, og nu skal vi så se nærmere på nogle andre effekter, vi også har fundet, siger Kim Kliver efter aktionen.
De seks anholdte er alle sat på fri fod igen efter at være blevet afhørt af politiet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde