Seks-årig dreng kastet i vandet
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto.
Familie har anmeldt til politiet, at seks-årig dreng blev smidt i vandet fra badebro ved Nakskov Havn.
Fredag aften klokken 19 fik politiet en anmeldelse om, at en seks-årig dreng var smidt i vandet af to mænd ved badebroen ved Nakskov Skibsværfts Roklub.
Ifølge anmeldelsen blev den seks-årige dreng smidt i vandet, efter at de to mænd havde opsøgt ham og hans søster på en legeplads i nærheden og tilbudt dem slik.
Han blev smidt i vandet, hvor han ikke kunne bunde, hvorefter de to unge mænd angiveligt forsvandt, og den seksårige dreng blev reddet op af sin søster på ni år. Han kunne ikke svømme.
Politiet tager sagen alvorligt og har oprettet den som en sag om at bringe andre i livsfare.
Børnene har imidlertid ikke kunnet give et brugbart signalement af de to mænd, der kan være mellem 15 og 40 år.
Politiet har afhørt en 16-årig om episoden, men han viste sig ikke at have noget med sagen at gøre.
- Vi vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der har set noget i området ved roklubben, siger vicepolitikommissær Bo von Würden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned