Seks er sigtet i hashsag som kædes sammen med drab
Retten i Aarhus har haft grundlovsforhør onsdag i forbindelse med en større hashhandel, der kædes sammen med et drab i juli. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hashhandel til 1,6 millioner kroner forbindes til drab på 25-årig ved Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.
Endnu en mand er blevet anholdt for at have deltaget i en stor hashhandel i Aarhus, oplyser politiet onsdag.
I forbindelse med handlen blev den 25-årige Abukar Hassan Ali dræbt af skud ved Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus i juli.
Den nu anholdte er 45 år, og han sigtes alene for hash, understreger Østjyllands Politi.
En dommer i Retten i Aarhus har besluttet at varetægtsfængsle manden frem til 19. november.
Det er den sjette mand, der er blevet sigtet for at have deltaget i den ulovlige handel. I oktober blev en af dem pågrebet i Tyskland og derefter udleveret til dansk politi.
Tidligere har politiet oplyst, at sagen drejede sig om 36 kilo til 1,6 millioner kroner.
Drabet, der fandt sted på en parkeringsplads på Observatorievej ved travbanen, skete 22. juli om aftenen.
To grupper var angiveligt i strid om hashen, og handlen og drabet "hænger tæt sammen", har vicepolitiinspektør Lennart Glerup udtalt.
I begyndelsen af august blev en 40-årig mand fra København anholdt og sigtet for både drab og for hashhandel.
I Aarhus er der i år registreret i alt seks drab, og fem af dem har fundet sted i lukkede kriminelle miljøer, har chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen tidligere konstateret.
- Det er en meget bekymrende udvikling, har han sagt til Ritzau.
I de kriminelle grupper er det blevet sværere at holde gang i de sædvanlige forretninger på grund af nedlukningen af samfundet. Det er blevet vanskeligt at få forbudte stoffer ind over landegrænserne, har politiet oplyst til Jyllands-Posten.
- Markedet er under pres, hvilket hæver konfliktpotentialet, har Michael Kjeldgaard, der er politiinspektør i Østjyllands Politi, sagt til Jyllands-Posten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned